top of page

Bestyrelsesmøde 10/2-15

 

 

Bestyrelsemøde i Brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TiD)

Mandag den. 2. februar 2015, kl. 18.00

Vægtergangen 32A, 2770 Kastrup

 

Deltagere:

Søren H. Nicolaisen
Claus Rubek Jørgensen
Torben Holm Hansen
Bilal Akhtar
Leif Madsen
Neeraj Bhusran
Khurram Altaf Hussain

 

Efter en hurtig velkomst og præsentationsrunde af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, samt en evaluering af tiden op til første bestyrelsesmøde, valgte bestyrelsen af konstituere sig, i henhold til vedtægterne.

 

Foreningens stifter, Søren H. Nicolaisen blev valgt som formand.
Som næstformand blev valgt Claus Rubek Jørgensen.
Som kasserer blev valgt Leif Madsen
Som sekretær blev valgt Torben Holm Hansen.

Samtlige blev valgt enstemmigt.

 

Regnskab og de likvide aktiver blev herefter overdraget kassereren.

 

Claus Rubek Jørgensen informerede fra et møde i Transportudvalget, der fortrinsvis omhandlede betalingsordningen i lufthavnen. Ved bestyrelsesmødet var der ifølge CRJ endnu ikke budt ind på lufthavnskørslen. Bestyrelsen var enige i, at man ville opfordre til ikke at byde ind på udbuddet fra CPH.

 

Det blev besluttet, at rette en henvendelse til Taxinævnet i Region Hovedstaden, med henblik på en ændring af de sanktionsmuligheder der i dag er til rådighed. Der vil blive rejst forslag om en mere lempelig og flexibel sanktionsmulighed, overfor mindre overtrædelser af taxiloven, for at imødegå lufthavnens kritik af, at branchen ikke selv har været i stand til at løse de problemer, der ifølge CPH forefindes.

 

Der var anerkendelse for den måde TiD havde optrådt på i den første tid, men det blev besluttet at profilere foreningen yderligere, så man lærte os bedre at kende.

 

Foreningens hjemmeside er kommet op at køre, men tekniske problemer har betydet, at arbejdet med at lægge indhold ind på siden, har ligget stille. Vi afventer at der kommer indhold.

 

Vi ønsker naturligvis så mange nye medlemmer som muligt. Derfor blev det besluttet at få udsendt en række indmeldelsesblanketter, i hvert fald indtil den elektroniske tilmelding er på plads.

 

Det gode arbejde med at fÃ¥ anmeldt Pirattaxier, navnlig under UBER, skal fortsætte, og det er et stort mÃ¥l at fÃ¥ rejst sÃ¥ mange sager som muligt. TiD er af den opfattelse, at der gennem de seneste anmeldelser, og Transportministerens udtalelser efter samrÃ¥d i Transportministeriet, er tilført pirattaxierne og app-tjenesterne et markant nederlag. 

 

Det blev besluttet at fastholde i al offentlig omtale, at UBER-s virksomhed i Danmark udelukkende skal betegnes som taxikørsel, med det sigte at få ensartet reglerne, sådan at UBER og lignende app-tjenester må søge de tilladelser der er gældende for erhvervsmæssig personbefordring i Danmark, således at der kan konkurreres på lige vilkår.

 

I henhold til TiD's vedtægter, skal der afholdes ordinær generalforsamling i marts måned. Det blev derfor besluttet, at fastlægge denne til mandag den. 30. marts 2015 kl. 18.00. Sted for generalforsamlingen er i skrivende stund endnu ikke fastlagt, men mulighederne undersøges.

 

/Søren H. Nicolaisen

bottom of page