top of page

Vedtægter 2015

22/1-2015:

Foreningens vedtægter i den reviderede udgave, der blev vedtaget på TiD's stiftende generalforsamling 17/1-2015:

 

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN Taxiførere i Danmark (TiD).

 

Midlertidige bestemmelser (i kursiv) ved stiftende generalforsamling:

 

Idet vi endnu ikke har betalende medlemmer og det er medlemmerne der ifølge almene regler i foreninger, der vælger en bestyrelse, stemmer om vedtægter, kontingent m.m., er følgende retningslinjer besluttet af gruppen af initiativtagere:

 

For at blive stemmeberettiget og/eller valgbar skal man være medlem af foreningen. For at blive medlem indbetales straks et indmeldelsesgebyr på kr.100,- der i praksis vil udgøre kontingent for den første periode af medlemsskabet.

 

§ 1 Foreningen

1. Navnet er TID (Taxiførere i Danmark).

2. Foreningen er en demokratisk forening.

3. Hjemsted og hjemting er formandens folkeregisteradresse.

 

§ 2 Foreningens formål

1. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til og oplyse om forhold og problemer for taxiførere i Danmark med det sigte, at få ændret arbejdsbetingelserne til det bedre for hele taxibranchen med de, for foreningen, mulige metoder.

 

§ 3 Generelle bestemmelser

1. Generelle bestemmelser er bestemmelser, der supplerer og er ligestillet med foreningens vedtægter, så længe de ikke strider imod vedtægterne.

2. Generelle bestemmelser udarbejdes og vedligeholdes af bestyrelsen som led i driften af foreningen.

3. Alle generelle bestemmelser skal offentliggøres på hjemmesiden eller lignende, således at alle medlemmer kan gøre sig bekendt hermed.

 

§ 4 Bestyrelsen

1. Bestyrelsen står for den daglige ledelse og drift.

2. Bestyrelsen bestÃ¥r normalt af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og menige bestyrelsesmedlemmer. 
2a) Bestyrelsen kan det første Ã¥r indsætte op til 4 bestyrelsesmedlemmer udenfor region Hovedstaden og region Sjælland. 
3. Bestyrelsen består som minimum af en formand, en kasserer og en sekretær.

4. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, kan bestyrelsen omkonstituere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.

5. Ved forfald af to eller flere af de separat valgte bestyrelsesmedlemmer skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

6. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne deltager.

7. Bestyrelsen træffer beslutning ved stemmeflertal.

8. Ved stemmelighed er formandens - eller i formandens fravær den konstituerede formands - stemme udslagsgivende.

9. Bestyrelsesmedlemmer kan stemme ved fuldmagt.

10. Bestyrelsen kan ekskludere et bestyrelsesmedlem, såfremt mindst 3/4 af bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem groft:

Negligerer sin bestyrelsespost, 
overskrider sine kompetencebeføjelser eller obstruerer bestyrelsesarbejdet. Pågældende kan kræve eksklusionen afprøvet ved førstkommende generalforsamling.

 

§ 5 Medlemskab

1. Som medlem kan optages enhver person med tilknytning til taxi/taxafaget, der fremsætter begæring herom, såfremt dette ikke strider imod vedtægterne eller de generelle bestemmelser.

2. Optagelse kan ske skriftligt eller mundtligt og er først bindende ved betaling af kontingent.

3. Bestyrelsen kan vælge ikke at optage en person som medlem, såfremt mindst 3/4 af bestyrelsen vurderer, at personen vil være til skade for foreningen.

4. Et medlem er selv ansvarlig for at opdatere sine stamoplysninger.

 

§ 6 Kontingent

1. Kontingentåret løber fra den 1. februar til den 31. januar.

2. Forhøjelse af medlemskontingent kan kun fastsættes på den førstkommende generalforsamling.

 

§ 7 Udmeldelse

1. Udmeldelse af foreningen kan ske skriftligt eller mundtligt og er først bindende efter syv hverdage.

2. Kontingent for kontingentperioden, hvori udmeldelsen har fundet sted, tilbagebetales ikke.

3. Et medlem udmeldes af foreningen, når medlemskontingentet ikke er betalt efter første rykker.

 

§ 8 Eksklusion

1. Bestyrelsen er berettiget til at ekskludere et medlem, hvis mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer for dette, og efter forudgående advarsel fra bestyrelsen.

2. Ved eksklusion, der ikke skyldes restancer, kan den ekskluderede på førstkommende generalforsamling kræve eksklusionen forelagt ved personligt fremmøde.

3. Eventuelt indbetalt kontingent refunderes ikke.

 

§ 9 Økonomi, regnskab og revision

1. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med foreningens samlede formue. Hverken foreningens medlemmer eller bestyrelse hæfter personlig. Undtaget herfor er forhold, hvor skadevolder jf. straffeloven har handlet i ond tro, hvor hele erstatningsbeløbet kan kræves betalt af skadevolder.

2. Regnskabsåret følger kalenderåret.

3. Det reviderede regnskab godkendes med underskrift af bestyrelsen til fremlæggelse på generalforsamlingen.

 

§ 10 Tegningsret

1. Kassereren varetager den daglige økonomiske drift af foreningen.

2. Tegningsretslige dispositioner udover den daglige drift skal godkendes af formanden.

 

§ 11 Vedtægtsændringer

1. Ændringer af foreningens vedtægter kan kun ske på en generalforsamling ved 2/3 flertal.

2. Ændringerne træder i kraft med øjeblikkelig virkning, medmindre andet besluttes på generalforsamlingen.

3. Ved vedtagelse af nye vedtægter skal formanden samt dirigenten underskrive de samlede vedtægter.

 

§ 12 Opløsning

1. Foreningens opløsning kan kun ske ved to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 stemmeflertal på hver generalforsamling. De to generalforsamlinger skal afholdes med mindst 45 og højst 60 dages mellemrum.

2. Bestyrelsen indkalder til den afsluttende generalforsamling.

3. Ved endelig vedtagelse af opløsning af foreningen tilfalder foreningens midler Julemærkefondet.

 

§ 13 Generalforsamlingen

1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

2. Stemmeberettigede er alle medlemmer, der ikke er ekskluderet eller er i kontingentrestance, og som har været medlem i mindst 30 dage.

3. Mødeberettigede er:

1. Alle stemmeberettigede medlemmer.

2. Personer, som har deres eksklusion til fremlæggelse.

3. Alle af bestyrelsen indbudte personer.

5. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Separat valg af dirigent og referent.

  2. Valg af stemmetællere.

  3. Formandens beretning.

  4. Fastsættelse af kontingent for næste kontingentperiode.

  5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab.

  6. Forslag fra bestyrelsen.

  7. Forslag fra medlemmerne.

  8. Formanden vælges. Derefter vælges den øvrige bestyrelse samt suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

  9. Eventuelt.

6. Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt i marts måned. Datoen fastsættes af bestyrelsen.

7. Indkaldelse skal finde sted med mindst 21 dages varsel ved skriftlig eller elektronisk indkaldelse og skal indeholde dagsorden samt tid og sted for generalforsamlingen.
8. For at være stemmeberettiget skal man have været kontingentbetalende medlem af foreningen i mindst 30 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

9. Årsregnskabet skal være tilgængeligt for medlemmerne på generalforsamlingen.

10. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1. februar før generalforsamlingen.

11. Dagsorden skal være offentliggjort for medlemmerne senest syv dage før afholdelse.

12. Der kan kun træffes beslutning om emner, der er anført på dagsordenen.

13. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved stemmeflertal. Hvert medlem har én stemme. Afstemninger kan ske mundtligt, medmindre blot ét af de stemmeberettigede medlemmer ønsker skriftlig afstemning.

14. Ved personvalg, hvor der er opstillet flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.

15. Der kan stemmes ved fuldmagt. Fuldmagter skal indgives skriftligt eller elektronisk og skal være formanden i hænde senest 24 timer før generalforsamlingen. Et medlem kan maksimalt stemme med 10 fuldmagter.

16. Opstår der stemmelighed, stemmes der om. Opstår der igen stemmelighed, trækkes der lod.

 

§ 14 Ekstraordinær generalforsamling

1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom.

2. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af 1/3 af bestyrelsen efter behov, dog minimum 2 bestyrelsesmedlemmer.

3. I øvrigt følges relevante procedure som nævnt i § 13.

Således vedtaget på den ordinære generalforsamling, den. 14. januar 2015 .

_____________________________
Formandens signatur

_____________________________
Dirigentens signatur

bottom of page